#konference
Visuelle referater fra Clever Content Conference – Danmarks største content marketing konference
Clever Content Conference afholdes årligt af Dansk Markedsføring og Brand Movers. Det er Skandinaviens største konference med fokus på content marketing. I 2016 og 2017 leverede Far Tegner grafisk facilitering af konferencensoplæg. Det foregik live til konferencen, hvor jeg løbende postede mine visuelle referater i konferencens Twitter-feed
“Far Tegners streg var kærkommen på Clever Content Conference, hvor hans visuelle referater stak ud blandt tweets på konferencens officielle hashtag.“
/Stine Holmgaard – Head of Events, Clever Content Academy
Godt indhold til sociale medier
Content marketing er den grundlæggende ide om, at du markedsfører dig ved at udarbejde godt og værdifuldt indhold for din målgruppe. I kontrast til at markedsføre dig ved at stoppe reklamer ned i halsen på dem.
Nogle af de ypperste hoveder inden for branchen var samlet til konferencen.
De pointer jeg selv tog med mig hjem (som sikkert af passé om nogle år) handlede om:
- at arbejde agilt med sit indhold gennem kontinuerlig test og analyse.
- at holde et skarpt fokus på forbrugeren, ved at stræbe efter at skabe indhold som forbrugeren reelt er interesseret i.
- at lade data drive dine handlinger og aktivt bruge feedback og statistik til at udvikle den type indhold du producerer og distribuerer
- Video er kommet for at blive. Ifølge Marcus Sheridan kommer 80 % af indhold til at være video i 2019
- Tænk mobilskærmen først i dit design – 60 % af søgninger (i 2017) foregår via mobil
- Involver forbrugeren / kunden / målgruppen i produktionen af dit indhold
Visuelle referater
“Far Tegners streg er fuld af humor, og han har flair for at omdanne og formidle auditive input til visuel output til gavn for konferencens deltagere.”
/Stine Holmgaard – Head of Events, Clever Content Academy
Jeg er altså stadig lidt i tvivl…
Det er ingen skam. En vis portion skepsis er sundt og nettet flyder jo nærmest over af lovprisende, SEO-venligt salgsgas. Jeg tænker, at mine tidligere løste opgaver kan give dig den bedste ide om, hvordan du kan bruge grafisk facilitering til at styrke læringsudbyttet af din konference.
Dem kan du dykke ned i på min side om ‘Projekter’, eller ved at trykke på denne smarte knap.
Book et møde
Inden jeg kan give et tilbud på grafisk facilitering til dit arrangement, skal jeg simpelthen vide noget mere om det. Derfor er første skridt at vi skal mødes. Det kan være på telefonen, digitalt eller i den virkelige verden.
På den måde kan vi få afdækket dine behov og få afstemt forventningerne, så du får præcis den grafiske facilitering som passer bedst til dit arrangement og budget.